Gruppetilbud til børn
Børn, der vokser op med en forælder, som har en psykisk sårbarhed, kan have brug for viden, der styrker deres situation og for at møde andre i samme situation. I samtalegrupperne møder børnene/de unge ligesindede, de taler om det, der er svært, og de har det sjovt sammen.
Grupperne er sammensat efter alder: 9 – 12 årige og 13 – 17 årige.
Hver gruppe har tilknyttet to gruppeledere og en afløser, alle med relevant uddannelse og erfaring indenfor området.
Erfaringer viser, at børnene/de unge har glæde af at deltage i samtalegrupperne på mange måder.
For eksempel:
- De oplever mindre ensomhed
- De får flere handlemuligheder, når de møder noget, der er svært
- De får viden om psykisk sårbarhed og behandlingsmuligheder
- De får erfaring med at tale om det, der er svært
- De får mindre følelse af skyld
