Pårørende - psykisk sårbar

Mød andre og få råd og vejledning omkring det at være pårørende til en person med psykisk sårbarhed

Er du pårørende til en person med psykisk sårbarhed, og har du lyst til at møde andre i en lignende situation, så har du mulighed for at deltage i et gruppeforløb for pårørende til personer med psykisk sårbarhed.

For at deltage i forløbet skal den pårørende være bosat i Skive Kommune

Om at være pårørende

Det at være pårørende til en person, som er psykisk sårbar, kan for nogle være meget svært. Man kan føle sig magtesløs, have svært ved at vide hvordan man skal håndtere den psykisk sårbare, og man kan føle skyld og skam.

En pårørende kan være et familiemedlem, men også for eksempel en nær ven, nabo eller kollega.

Gruppen vil bestå af 6-12 pårørende.

Hvad går det ud på?

Forløbet vil give mulighed for, i et fortroligt rum, at møde andre i samme situation, at erfaringsudveksle, vidensdele samt søge råd og vejledning omkring det at være pårørende til en person med psykisk sårbarhed.

Der vil være oplæg til fælles refleksion og dialog. Vi vil blandt andet komme omkring følgende:

  • Det at komme sig over en psykisk lidelse
  • Hvordan man som pårørende passer på sig selv
  • Oplæg af pårørende fra ”En af os”

Yderligere information

Frivilligt tilbud. Der startes hold forår og efterår, som bliver annonceret i dagspressen og på kommunens Facebook side.

6 gange med 3 ugers mellemrum. Frederiksdal Allé 23.

For yderligere info og tilmelding til næste/kommende hold kontakt:

Vinni Jensen vaje@skivekommune.dk tlf.:30521838

eller Lasse A. Hansen lasa@skivekommune.dk .Tlf.:61815220

.

Bedre Psykiatri

Bedre psykiatri udbyder med jævne mellemrum pårørende forløb i vores lokalområde – tjek deres hjemmeside for aktuelle pårørende forløb.